Det er punktum for den kontroversielle investeringsbank, som i september 2008 udløste den globale finanskrise, da virksomheden kollapsede i et virvar af obskure værdipapirer.
- Vi er stolte over at kunne meddele Lehmans udtræden af Chapter 11 og samtidige indtræden i det endelige stadie af denne proces - nemlig fordeling til kreditorerne, siger selskabets formand, John Suckow.
Chapter 11 er det samme som betalingsstandsning, som betyder, at en virksomhed kan holde sine kreditorer på afstand i en periode.
Kreditorerne har foreløbig gjort krav på 300 milliarder dollar, og Lehman Brothers Holding er klar til at kompensere dem med 65 milliarder dollar.
Men kreditorerne endelige krav kan løbe op i 450 milliarder dollar.
Lehman Brothers var Wall Streets darling, og det kom som et enormt chok for de finansielle virksomheder, da investeringsbanken faldt sammen med et brag den 15. september 2008.
Investeringsbanken blev især knækket på at spekulere vildt på boligmarkedet.
Men Lehman Brothers var kun toppen af isbjerget. Det stod hurtigt klart, at banker i USA, Europa og andre steder i verden havde deltaget lige så aktivt i spekulative finansielle transaktioner.
Med Lehman Brothers kollaps frøs det globale pengemarked til, og det udløste efterfølgende en global økonomisk krise, som mange lande stadig kæmper for at overvinde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned