Libanons sikkerhedschef dræbt af bombe
Libanesiske sunnimuslimer er gået på gaden over hele Libanon fredag aften i vrede over, at chefen for landets nationale sikkerhedstjeneste, Wissam al-Hassan, tidligere på dagen blev dræbt af en bilbombe.
Syv andre blev også dræbt af bilbomben, der eksploderede i centrum af hovedstaden Beirut i en bydel, der domineres af kristne.
Demonstranterne blokerer gader i blandt andet Beirut, i byen Sidon i syd og i den nordlige region Akkar. Dæk er sat i brand, og enkelte biler er væltet.
Demonstranterne kræver, at de skyldige findes og retsforfølges.
Bilbomben skabte kaos i det indre Beirut og har ført til stor frygt i byen.
- Jeg kan kun sige sige, at det er sandt, at Wissam al-Hassan død, siger en tjenestemand, der har arbejdet sammen med al-Hassan, til nyhedsbureauet Reuters.
Hassan, der ledede efterforskningen af drabet på tidligere premierminister Rafik al-Hariri og inden da var en af sunnimuslimen Hariris nærmeste rådgivere, afslørede tætte bånd Syrien og Hizbollah-bevægelsen i sin efterforskning.
Han fandt beviser på, at Syriens og Libanons pro-iranske shiamuslimske grupper stod bag bombedrabet på Hariri i 2005.
Hariris tilhængere beskyldte både Syrien og Hizbollah for at have dræbt premierministeren, men det benægter begge parter. Et internationalt tribunal har beskyldt adskillige medlemmer af Hizbollah for at være indblandet i drabet.
For nylig stod Hassan bag en anden efterforskning, som afslørede planer om et bombeangreb med internationale forgreninger. Afsløringen førte til anholdelsen af en libanesisk politiker, der er en tæt allieret af Syriens præsident, Bashar al-Assad.
Endnu har ingen påtaget sig skylden for fredagens bombeangreb, der har kostet mindst otte mennesker livet og såret andre 78 i centrum af Beirut.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned