Liberalernas partiråd siger ja til ny svensk regering
Sveriges Stefan Löfven forbliver statsminister. Liberalernas partiråd besluttede søndag, at partiet vil sige ja til at være støtteparti for en ny Löfven-regering. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Liberalernas partiråd siger ja til det nye regeringssamarbejde med 62 stemmer mod 30.
I Sverige har Liberalernas partiråd ifølge TT søndag truffet beslutning om, at partiet vil sige ja til Stefan Löfven som statsminister for en ny regering med støtte fra fire partier.
Liberalernas partiråd siger ja til det nye regeringssamarbejde med 62 stemmer mod 30.
Dermed er der banet vej for en regering bestående af Socialdemokraterna og Miljöpartiet med støtte fra Centerpartiet og Liberalerna.
Miljöpartiet har også sagt ja til aftalen søndag.
Centerpartiet og Liberalerna, der fik henholdsvis 8,6 og 5,5 procent af stemmerne ved valget i september, har hidtil været en del af Sveriges borgerlige blok, Alliansen.
- Vores partier har forskellige ideologiske udgangspunkter, men forenes for at forsvare det liberale demokratis grundsten, lyder det i det 16 sider lange udkast til regeringsaftalen.
Hos Centerpartiet har Annie Lööf erkendt, at det ikke er den ideelle løsning. Men at det er den bedste i betragtning af den nuværende situation.
- Som vi alle ved, har vi haft en vanskelig parlamentarisk situation i Sverige. Vi har målrettet arbejdet på at løse regeringsproblemet.
Sverige gik til valg den 9. september.
Liberalernas partileder, Jan Björklund, mener, at det udkast til en regeringsaftale, som Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna fredag enedes om, vil resultere i en mere liberal politik.
- Ja, det må man sige. Det her er en mere borgerlig politik, end Allians-regeringen gennemførte på det økonomiske område, siger han.
Ved valget i september blev Socialdemokraterna det største parti, det borgerlige Moderaterna næststørst og Sverigedemokraterna nummer tre.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie