Libyens væbnede styrker har udstedt ordre til alle enheder om at indlede en øjeblikkelig våbenhvile. Det oplyser en talsmand for Libyens væbnede styrker.
Våbenhvilen trådte i kraft klokken 20 dansk tid.
- Libyens væbnede styrker har udstedt en ordre til alle militære enheder om at efterleve en øjeblikkelig våbenhvile fra klokken ni i aften, siger talsmanden for den libyske hær.
Talsmanden siger, at Libyen besluttede sig for at indgå en våbenhvile, efter at man havde modtaget en henvendelse fra Den Afrikanske Union, der opfordrede til et øjeblikkeligt stop for kamphandlingerne.
Libyens skridt kommer efter at styrker tro mod landets leder, Muammar Gaddafi, i to døgn er blevet udsat fra massive luftangreb på allierede fly.
Gaddafi erklærede første gang en våbenhvile i fredags, efter at FN's Sikkerhedsråd havde vedtaget en resolution, der banede vejen for, at der kunne etableres en flyveforbudszone over Libyen.
Formålet med dette var at forhindre Gaddafis styrker i at fortsætte deres overgreb mod civile.
Imidlertid fortsatte Gaddafis styrker deres angreb på blandt andet den oprørskontrollerede by Benghazi selv efter at der var erklæret våbenhvile.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned