Libyens Nationalkongres erklærer undtagelsestilstand
Libyens Nationalkongres har erklæret landet i undtagelsestilstand, efter at hårde kampe i weekenden er brudt ud i det sydlige Libyen, hvor bevæbnede mænd lørdag erobrede en militærbase.
Nationalkongressen, der er Libyens højeste politiske autoritet, traf beslutningen under et hasteindkaldt møde i den sydlige by Sebha, hvor kampe mellem rivaliserende stammer har raset i adskillige dage.
Lørdag aften lyder meldingen fra det libyske forsvarsministerium, at hæren har genvundet kontrollen over militærbasen.
En talsmand fra forsvarsministeriet fortæller, at hæren lørdag aften jagter de bevæbnede mænd, der flygtede ud i ørkenen.
Mændene menes at være tilhængere af den tidligere leder - nu afdøde - Muammar Gaddafi.
- Vi kender dem, og vi finder ud af, hvor de er flygtet hen, siger talsmanden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned