Ligene af to ballonskippere fundet

Ligene af to amerikanske ballonskippere, der forsvandt i september ud for Italiens østkyst i forbindelse med en kapflyvning i ballon over Europa, er blevet fundet. Det oplyser italienske havnemyndigheder.

Richard Abruzzo og Carol Rymer-Davis forsvandt over Adriaterhavet 29. september under det, der er blevet betegnet som verdens ældste aeronautiske kapflyvning.

Deres jordiske rester blev fundet efter at deres havarerede ballon blev viklet ind i fiskenet fra en båd ud for Puglia, oplyser italienske nyhedsbureauer.

Der var tordenvejr i området, da de to amerikanske ballonskippere sidst gav lyd fra sig.

/ritzau/Reuters

Ni uger efter deres forsvinden er ligene af to amerikanske ballonskippere blevet fundet i Adriaterhavet.

Offentliggjort Sidst opdateret