Pacific Tsunami Warning Center advarer dog om, at der kan komme større bølger.
Samtidig siger eksperter, at tsunamifaren efter onsdagens skælv i Det Indiske Ocean er mindre end ved tsunamikatastrofen i julen 2004.
- I modsætning til det ødelæggende skælv i 2004 har havbunden bevæget sig horisontalt denne gang - ikke vertikalt, sige geofysikeren Bruce Pressgrave fra USA's geologiske overvågningscenter til BBC.
- Dermed er faren for tsunami mindre, siger han.
I Jakarta sagde Indonesiens præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, på en pressekonference sammen med den britiske premierminister, David Cameron, at der ikke er større fare for en ødelæggende tsunami efter jordskælvet.
Thailand har udsendt evakueringsordrer for seks kystprovinser, hvor alle opfordres til at søge til højt beliggende områder. Blandt de berørte områder er provinserne Phuket og Phangnga.
- Provinsen har slået alle alarmsirener til, og alle mennesker på Phuket er blevet bedt om at søge til sikre steder, siger en embedsmand fra Phukets katastrofeberedskab over telefonen.
I Indien advarer myndighederne om, at de på visse kyststrækninger venter seks meter høje bølger.
Indonesiens katastrofeministerium har sendt redningshold til Aceh-provinsen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned