Storbritannien siger, at alle iranske diplomater har forladt landet efter at være blevet beordret ud.
- Jeg kan bekræfte, at tidligere i dag forlod hele den diplomatiske stab den iranske ambassade i London og fløj ud af landet fra Heathrow airport, siger en britisk regeringstalsmand.
Storbritannien beordrede onsdag Irans ambassade i London lukket og trak alle dets diplomater hjem fra den britiske ambassade i Teheran, efter at den dagen i forvejen var blevet stormet af demonstranter.
- Vi har nu lukket den britiske ambassade i Teheran. Alle iranske diplomater skal være ude af Storbritannien inden for 48 timer, sagde den britiske udenrigsminister William Hague i parlamentet efter et krisemøde med premierminister David Cameron.
Forklaringer om, at de iranske myndigheder ikke kunne have beskyttet den britiske ambassade, blev kaldt utroværdig af Hague.
Briterne er "rasende" over fanatiske studenters angreb på dets ambassade og en diplomatisk residensbygning, hvor der blev kastet med benzinbomber, og vinduer blev knust.
EU-regeringerne nåede torsdag til enighed om at føje endnu 180 personer og virksomheder på listen over sanktionsramte enheder i Iran. Samtidig undersøger de muligheder for sanktioner mod Irans energisektor. Iran er den næststørste olieproducent i OPEC, de olieeksporterende landes interesseorganisation.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned