Macron beder EU begrænse østarbejdere
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ankommer til et af torsdagens møder i Bruxelles. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
EU må beskytte velfærdsstandarden og ændre regler, der lader østeuropæere arbejde til lav løn, mener Macron.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil have EU-Kommissionen til at gøre mere for at bremse strømmen af lavt betalte østarbejdere, der arbejder i midlertidige job i Frankrig.
Macron advarer om, at det skader befolkningens opbakning til EU.
Efter et møde torsdag med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger Macron på et pressemøde, at han er fast besluttet på at gennemføre reformer i Frankrig for at styrke landets økonomi.
Men EU må også beskytte velfærden, understreger den franske præsident.
- Side om side med dette Frankrig, der reformerer, transformerer og foretager eftersyn, har vi brug for et Europa, der beskytter, siger Macron.
EU-landene er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt man skal ændre på de gældende regler.
De giver eksempelvis bulgarske lastbilchauffører og polske tømrere mulighed for at tage arbejde i en begrænset periode i Frankrig til en løn, der ligger på østeuropæisk niveau.
Det er ofte under den minimumsløn, som de fleste vestlige lande garanterer deres borgere.
Splittelsen mellem EU-landene går groft sagt mellem de rigere vestlige lande og de knap så rige østlande.
Torsdagens møde med Juncker var Emmanuel Macrons første, efter han besejrede højrefløjspolitikeren Marine Le Pen ved det franske præsidentvalg 7. maj.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie