Macron forsvarer voldtægtsanklaget minister
Frankrigs nye indenrigsminister, Gérald Darmanin, deltog tirsdag i markeringen af den franske nationaldag, Bastilledagen, som i år var nedtonet markant på grund af coronaudbruddet. Regeringen brugte dagen på at hylde de franske sundhedsarbejdere for deres indsats under pandemien. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Vær varsom med at tro på "dommene på gaden eller på sociale medier", siger Macron om anklage mod ny minister.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsvarer i et tv-interview tirsdag sin beslutning om at gøre Gérald Darmanin til indenrigsminister.
En kvinde beskylder den nyudnævnte minister for at have voldtaget hende i 2009.
Macron peger på, at Darmanin har ret til at blive opfattet som uskyldig, til det modsatte er bevist. Og flere efterforskninger af anklagerne har ført til, at de er blevet droppet eller henlagt, siger præsidenten.
Tusinder af kvinder protesterede i sidste uge mod udnævnelsen af den 37-årige Darmanin som indenrigsminister.
Han afviser selv beskyldningerne om at have begået voldtægt. Men kvinderne på gaden kræver hans afgang.
Macron understreger i tirsdagens interview, at kvinders rettigheder er et "ledende princip" for ham. Men han siger også, at "ingen sag forsvares på retfærdig vis ved at angribe det grundlæggende i vores demokrati".
Derfor skal man passe på med at tro blindt på "dommene på gaden eller på sociale medier", siger Macron.
En dommer afviste sagen mod Darmanin for to år siden. Men en appelret i Paris har besluttet, at sagen skal undersøges på ny. Det betyder, at en dommer nu skal undersøge, om sagen formelt skal genåbnes.
Regeringen har vurderet, at sagen ikke er grund til at blokere for Darmanins udnævnelse som indenrigsminister.
Tirsdag siger han, at han drøftede spørgsmålet med Darmanin, inden han blev udpeget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned