Maduro frigiver journalister fra palads efter dårlige spørgsmål
Den mexicanskfødte amerikanske tv-vært Jorge Ramos blev mandag tilbageholdt på præsidentpaladset i Caracas, fordi Nicolas Maduro ikke brød sig om hans spørgsmål. Her ses Jorge Ramos sammen med den amerikanske præsident, Donald Trump. (Arkivfoto) Foto: Ben Brewer/Reuters
Ben Brewer/Reuters
Journalister fra et amerikansk netværk blev tilbageholdt under et interview med en utilfreds præsident Maduro.
Journalister fra et amerikansk tv-netværk er mandag blevet frigivet efter at have været tilbageholdt på præsidentpaladset i Venezuelas hovedstad, Caracas.
Det oplyser det spansksprogede tv-netværk Univision.
Nyhedsholdet med vært Jorge Ramos i spidsen blev tilbageholdt på præsidentpaladset, da Ramos interviewede præsident Nicolas Maduro.
Ifølge netværket kunne Maduro ikke lide de spørgsmål, han fik, og derfor konfiskerede han holdets udstyr og optagelser fra interviewet.
- Jeg har talt med Jorge Ramos. Han og de andre er blevet frigivet, skriver direktøren for Univision, Daniel Coronell, på Twitter.
Som svar på anklagerne fra Univision oplyser Venezuelas informationsminister på Twitter, at den venezuelanske regering tidligere har budt hundredvis af journalister velkommen til præsidentpaladset Palacio de Miraflores.
Men, understreger informationsministeren, regeringen støtter ikke "dårlige programmer".
Univision havde sammen med det amerikanske udenrigsministerium opfordret Maduro til at frigive journalisterne.
- Vi kræver, at de bliver frigivet øjeblikkeligt. Verden følger med, skrev Kimberly Breier fra udenrigsministeriet på Twitter mandag.
Efter deres frigivelse har Venezuela oplyst, at de seks journalister, herunder Jorge Ramos, bliver udvist fra landet tirsdag.
Jorge Ramos fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at han blev tilbageholdt på præsidentpaladset i over to timer, fordi Maduro ikke brød sig om hans spørgsmål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned