Mærsk-containerskib sejler på grund ud for nordtysk kyst
"Mumbai Mærsk" sejlede på grund ud for den nordtyske ø Wangerooge sent onsdag, da det var på vej fra Rotterdam til Bremerhaven. Foto: Havariekommando/Reuters
Havariekommando/Reuters
Det 400 meter lange Mærsk-skib er gået på grund ud for den østfrisiske ø Wangerooge på vej til Bremerhaven.
Det danske containerskib "Mumbai Mærsk" er sejlet på grund ud for den nordtyske kyst, oplyser den maritime tyske nødhjælpstjeneste.
Det 400 meter lange skib ligger stille ud for den for østfrisiske ø Wangerooge.
"Mumbai Mærsk" var sent onsdag omkring klokken 23 på vej fra Rotterdam i Holland til Bremerhaven i Tyskland, da det gik på grund.
Ifølge avisen Kieler Nachrichten skete grundstødningen i forbindelse med, at man skulle have en lods om bord i forbindelse med indsejlingen til Bremerhaven.
Rederiet A.P. Møller Mærsk har bekræftet hændelsen uden dog at komme nærmere ind på, hvad der har forårsaget grundstødningen.
Men man understreger, at ingen er kommet til skade, at skibet heller ikke er beskadiget og at alle berørte kunder er informeret.
Rederiet håber snart at få skibet på ret køl igen med hjælp af ekstra motorkraft og gunstigt tidevand.
Men torsdag eftermiddag blev et nyt forsøg på at trække skibet fri udsat til fredag, skriver Kieler Nachrichten torsdag eftermiddag.
Ifølge avisen er en ny slæbebåd på vej fra Rotterdam.
Skibet er af typen "Triple-E", er bygget i 2018 og kan rumme mere end 20.000 containere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned