Mærsk-skib frigives formentlig indenfor to dage
En talskvinde fra det iranske udenrigsministerium siger, at Maersk Tigris forventes at blive frigivet snart.
Der er udsigt til, at skibet Maersk Tigris snart igen får lov at sejle ud af iransk farvand.
En talskvinde for det iranske udenrigsministerium siger til nyhedsbureauet AP, at der er en løsning på vej i sagen.
Skibet, som Mærsk har lejet af et firma i Singapore, har været tilbageholdt siden 28. april, angiveligt på grund af en strid om penge.
- Det her er udelukkende et juridisk spørgsmål. Skibet er blevet sagsøgt, og der er en retssag i gang. Derfor blev skibet beslaglagt, da det sejlede ind i iransk farvand, siger talskvinden Marzieh Afkham ifølge nyhedsbureauet.
- Baseret på de informationer, vi har fået, er det sandsynligt, at striden bliver løst indenfor de næste to dage.
Sagen stammer helt tilbage fra 2005, hvor skibet fragtede 10 containere til Dubai. De blev aldrig afhentet, og derfor blev de til sidst bortauktioneret.
Det iranske firma klagede og fik i februar medhold i, at Mærsk skulle betale en erstatning på 163.000 dollar.
Siden er erstatningen imidlertid blevet hævet til 3,6 millioner dollar, hvilket rederiet hævder aldrig at have fået at vide og derfor ikke har betalt.
Beslaglæggelsen af skibet har givet diplomatiske dønninger. Skibet er registreret på Marshall-øerne og hører derfor under amerikansk autoritet.
Derfor har den amerikanske flåde siden da eskorteret skibe, der sejler igennem Hormuzstrædet for at undgå lignende episoder.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie