Makedonien godkender navneskift og nærmer sig græsk forsoning

Makedoniens parlament har fredag stemt for, at landet skifter navn til Republikken Nordmakedonien.

I alt 81 parlamentsmedlemmer stemte for den lovændring, der baner vej for navneskiftet. Dermed fik forslaget det nødvendige flertal på to tredjedele af parlamentets 120 medlemmer.

Navneskiftet betyder samtidig, at en årtier lang konflikt med Grækenland er tættere på at nå sin ende.

Grækenland har siden 1991 modsat sig, at den tidligere jugoslaviske republik kunne kalde sig Makedonien. Årsagen er, at der findes en græsk provins af samme navn.

Navneskiftet træder ikke officielt i kraft, før det bliver godkendt i det græske parlament. Men det anses for at være en formalitet.

Når Makedonien endeligt skifter navn, har Grækenland lovet at ophæve sit veto over for et makedonsk medlemskab af den internationale organisation Nato samt det europæiske EU-samarbejde.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har fredag lykønsket sit makedonske modstykke, Zoran Zaev.

- Premierministeren ønsker Zoran Zaev tillykke med den vellykkede afslutning på processen, lyder det i en udtalelse fra Tsipras' kontor.

Makedonerne stemte i slutningen af september ved en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle skifte navn.

Under halvdelen mødte dog op og stemte, og derfor var afstemningen ikke gyldig. Over 90 procent af dem, der stemte, stemte ja til forslaget.

Trods den lave deltagelse i afstemningen udråbte regeringen det til en sejr og fortsatte den proces, der nu har ført til en vedtagelse af navneskiftet.

Der er 2,1 millioner indbyggere i Makedonien.