Selv om Sarah Palin får langt mere tv-tid og spalteplads end andre potentielle republikanske præsidentkandidater i USA, falder opbakningen til hende, viser en ny meningsmåling.
Siden hun var med til at tabe præsidentvalget for to år siden som vicepræsidentkandidat for John McCain, er vælgernes støtte til hende dalet 18 procentpoint.
I dag vil kun 49 procent af de republikanske vælgere overveje at pege på Palin som Republikanernes nominerede præsidentkandidat i 2012.
Tre andre republikanere, der betragtes som mulige kandidater ved præsidentvalget i 2012, har i højere grad vundet vælgernes tillid, viser målingen fra tv-stationen CNN.
Det drejer sig om Mike Huckabee, Mitt Romney og Newt Gingrich, der kan regne med opbakning fra henholdsvis to tredjedele, 59 procent og 54 procent af de republikanske vælgere.
I målingen havde de adspurgte mulighed for at pege på mere end en kandidat, de vil overveje at støtte som nomineret til præsidentposten.
Blandt Demokraterne er der en pæn opbakning til præsident Barack Obama, selv om mange i partiet er vrede over, at han gik med på Republikanernes krav om at forlænge skattelettelser for USA' rigeste.
Næsten 78 procent af de demokratiske vælgere ønsker Obama som partiets nominerede i 2012, mens kun 19 procent - det laveste tal siden marts - siger, at de vil have en anden præsidentkandidat.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie