Det siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor for Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
- Men vi vil i de kommende måneder se, at republikanere rundt om i landet vil bruge valget som en symbolsk sejr til også at sige, at fagforeningerne forsøgte at afsætte en guvernør i utide, og det lykkedes dem ikke, siger han.
Demokraterne på deres side vil nedtone valget i Wisconsin og sige, at valget handlede først og fremmest om forholdene i Wisconsin, forudser Niels Bjerre-Poulsen.
Wisconsins republikanske guvernør Scott Walker blev tirsdag den første guvernør i USA's historie, der overlevede et valg om at blive afsat.
Valget er blevet fulgt intenst over hele USA, fordi Wisconsin var udset til at blive en af de afgørende slagmarker i præsidentvalget mellem demokraten Barack Obama og republikaneren Mitt Romney.
Obama vandt sikkert i Wisconsin i 2008.
- Vi har set en præsident Obama, der var meget tøvende. Godt nok støttede han Tom Barrett, den demokratisk udfordrer, men han holdt sig væk fra Wisconsin, siger Niels Bjerre-Nielsen.
Ifølge Bjerre Nielsen fordi Obama ikke havde lyst til at gøre guvernørvalget til et nationalt valg.
- Meningsmålingerne har de sidste måneder vist, at Walker sandsynligvis ville overleve det her forsøg på at afsætte ham. Derfor havde Obama ikke lyst til at gøre sit til, at det blev et nationalt anliggende og et principielt anliggende.
- Men vi vil se begge partier forsøge at udlægge valgresultatet forskelligt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned