Britisk politi siger tirsdag, at man har anholdt en 30-årig udenlandsk statsborger i Skotland i forbindelse med det mislykkede selvmordsangreb i Stockholm i december.
Manden blev anholdt under en politiaktion ved daggry og sigtet for hjælp til terroraktiviteter i udlandet. Angiveligt har politiet også ransaget to andre adresser i byen i samme aktion.
De britiske myndigheder har undersøgt alle forbindelser til det svenske angreb efter at have konstateret, at den 29-årige selvmordsbomber Taymour Abdulwahab havde boet og studeret i nærheden af London.
- Tirsdag den 8. marts, klokken 06.05 (07.05 dansk tid) har Strathclyde politi udført en aktion i Whiteinch-området i Glasgow, hedder det i en meddelelse fra politiet.
- Det resulterede i, at en 30-årig udenlandsk statsborger er blevet anholdt med hjemmel i antiterrorlovgivningen, hedder det videre.
- Anholdelsen var en følge af politiets efterforskning og knytter sig til beskyldninger om, at personen har været involveret i hjælp til terroraktiviteter uden for Skotland.
I meddelelsen understreges det, at der ikke er noget bevis for at foreslå, at den anholdte mand udgør en direkte trussel mod Skotland.
Taymour Abdulwahab, der er svensk statsborger af mellemøstlig herkomst, sprængte sig selv i luften 11. december i Stockholm i en sidegade til det juletravle indkøbsstrøg, Drottninggatan.
Inden bombeangrebet havde Abdulwahab boet i Luton nord for London. Syv år tidligere havde han taget en universitetsuddannelse i byen. Abdelwahabs familie flygtede fra Irak til Sverige i 1991.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned