Mand mistænkt for Lockerbie-bombe fængslet i USA
En libyer, der er udleveret til USA, anklages for at have bygget flybombe i 1988. 270 mennesker blev dræbt.
En mand fra Libyen, som formodes at stå bag fremstillingen af Lockerbiebomben for 34 år siden, er blevet varetægtsfængslet i USA.
Det oplyser de skotske myndigheder søndag ifølge BBC.
Dermed åbnes endnu et kapital i den langvarige tragedie omkring en bombeeksplosion om bord på et amerikansk Pan Am-passagerfly i 1988, som styrtede ned i den lille skotske by Lockerbie.
270 mennesker mistede livet.
Den nu udleverede mand blev allerede formelt anklaget for meddelagtighed i terrorangrebet af USA i 2020. Han menes at have været tilbageholdt i Libyen, hvor politisk uro og kaotiske tilstande har fået sagen til at trække ud.
Nu er han blevet udleveret, og i USA forberedes en retssag.
Pan Am flight 103 var på vej fra London til New York, da bomben eksploderede. Det er den dødeligste terrorhandling, som er indtruffet i Storbritannien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned