Myndighederne i staten Virginia har bedt alle på universitets-området ved Virginia Tech om at blive indendøre og låse alle indgange. Politi undersøger nu stedet, efter en person er blevet observeret med en pistol, meddeler skolen.
Universitetet blev i 2007 udsat for en massakre, hvor 32 personer blev dræbt.
Skolen skriver på sin hjemmeside:
"En person med en pistol er set tæt på Dietrich (skolebygning. red.). Bliv inden døre. Lås dørene. Politi er på vej. Ring 911 for hjælp."
En anden sikkerhedsadvarsel beskriver, at tre mindreårige, der deltager i en lejr på universitetsområdet, har set en hvid mand, der virkede til at have en pistol gemt i et klæde.
- Betjente kom med det samme til området, men fandt ikke nogen, der svarede til beskrivelsen, står der i advarslen.
- Vi har fået besked på at blive på stedet, indtil vi har mere information, siger Lynn Davis kommunikationschef ved Virgina Tech, til tv-kanalen CNN.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned