Det franske socialistpartis leder, Martine Aubry, siger, hun vil forsøge at blive Frankrigs næste præsident.
Der skal være præsidentvalg i Frankrig i 2012.
Aubry siger, at hun går efter at blive nomineret som socialisternes kandidat for at bekæmpe en "uretfærdig politik, som kun kommer de mest priviligerede til gavn".
- Det er på tide, det ændrer sig, mener den 60-årige politiker
Aubry er tidligere arbejdsminister. Det var i hendes ministertid, at den ugentlige arbejdstid i Frankrig blev nedsat til 35 timer.
Hun er datter af EU's tidligere kommissionsformand Jacques Delors.
Indtil for ganske nylig var chefen for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, Socialistpartiets favorit til at udfordre præsident Nicolas Sarkozy ved næste års valg.
Men en alvorlig anklage for at have forbrudt sig seksuelt mod en stuepige på et hotel i New York har kostet Strauss-Kahn posten som IMF-chef og muligheden for at blive Frankrigs næste præsident.
Aubrys hårdeste modstander i nomineringsprocessen er den tidligere formand for Socialistpartiet, Francois Hollande. Men også Segolene Royal, der blev slået af Sarkozy ved sidste valg, kan endnu nå at melde sig.
Kandidaterne skal have meldt sig senest i juli, og den endelige kandidat vil blive fundet ved en partiafstemning i oktober.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned