Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom tirsdag med fly til Australiens regeringsby Canberra på parrets ugelange officielle besøg i kronprinsessens hjemland.
Parret mødte blandt andre Australiens premierminister Julia Gillard før de deltog i en frokost i parlamentet med 600 gæster.
Frokosten blev indledt med en munter og noget usædvanlig tale af Jeannette Philips, der tilhører det oprindelige folk i Canberra, ngunnawal.
- Lige et pænt ord til Hendes Højhed, Mary, indledte Phillips.
- Hun har givet alle unge kvinder i dette land et fornyet håb om, at måske findes der en charmerende prins et eller andet sted derude, som venter på dem, sagde hun til stor moro for kronprinsparret.
Bemærkningen fik Mary til at række hen over bordet og tage Frederiks hånd, ifølge Canberra Times.
Kronprinsessen var placeret mellem handelsminister Craig Emerson og og miljøminister Tony Burke. Frederiks borddame var premierminister Julia Gillard.
Senere tirsdag skal kronprinsparret blandt andet besøge National Gallery of Australia. Et besøg på Australian War Memorial er også på dagsordenen.
Den sidste del af besøget foregår i Melbourne, inden kronprins Frederik flyver til Vietnam, hvor han sammen med en erhvervsdelegation skal deltage i fejringen af 40-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Vietnam.
Mary bliver i sit hjemland sammen med tvillingerne Vincent og Josephine, som er med på hele turen. Når Frederik 1. december vender tilbage fra Vietnam, er det planen, at familien fortsætter til kronprinsessens fødeø Tasmanien sammen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned