FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, udtrykker harme over hutumilitsers massevoldtægter i Den Demokratiske Republik Congo. Han har sendt en repræsentant for verdensorganisationen til landet for at få undersøgt situationen.
En talsmand for Ban-Ki-Moon, Martin Nesirky, siger, at mindst 154 civile er voldtaget og mishandlet af hutuer fra Rwanda. Andre FN-kilder, at 179 kvinder er blevet voldtaget inden for de seneste uger.
- Dette er endnu et graverende eksempel på den seksuelle vold og usikkerhed, som fortsat hærger DR-Congo, siger Nesirky.
FN-soldaterne i DR-Congo siger, at de først hørte om voldtægterne, efter at de havde fundet sted.
Hutu-oprørerne fra Mai Mai militsen og Rwanads Hutu FDLR besatte byen Luvungi i Nord Kivu provinsen de første dage af august og voldtog mindst 154 civile ifølge FN's tal.
En nødhjælpsgruppe siger, at mange kvinder blev voldtaget på skift af mellem to og seks bevæbnede mænd - i nogle tilfælde foran kvindernes familier.
FN-soldater var omkring 30 kilometer fra området, og angrebet skaber nye spørgsmål om FN's store fredsbevarende styrke i landet.
Ban Ki-moon har beskyttelse af civile og kamp mod sexuel vold som mærkesager - og navnligt i DR-Congo.
Præcise tal om den seksuelle vold findes ikke, da mange voldtægter aldrig bliver registreret. men FN siger, at mindst 5400 kvinder har sagt til FN, at de blev voldtaget i naboprovinsen Syd Kivo i de første ni måneder af 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned