May imødekommer brexit-kritikere og retter i strategi
Intern kritik Theresa Mays parti får hende nu til at acceptere, at hun må ændre i regeringens hvidbog - en rapport der skal oplyse om den overordnede strategi for brexit. Foto: Matt Cardy/Ritzau Scanpix
Matt Cardy/arkiv/Ritzau Scanpix
For at bløde en smule op for to dages hård brexitdebat i det britiske parlament kommer May kritikere i møde.
Efter hård kritik i parlamentet bukker den britiske premierminister, Theresa May, sig for kritikere i sit eget parti.
De har kritiseret premierministeren for at løbe fra sit løfte om et "rent brud med EU", hvilket nu får May til at acceptere, at hun må ændre i regeringens hvidbog, en rapport der skal oplyse om den overordnede strategi for brexit.
Imødekommenheden kommer, efter at May mandag har måttet stå model til kritik fra begge sider i parlamentet, hvor der både mandag og tirsdag diskuteres aspekter ved brexit-planen.
Ifølge en talsmand for regeringen vil May acceptere fire ændringer til hvidbogen.
De drejer sig om regeringens toldlovgivning, og der er ifølge talsmanden mest af alt tale om sproglige justeringer, der skal understrege, at inddrivelsen af told og skat skal være gensidig.
Ifølge talsmanden skal justeringerne gøre Mays brexit-plan mere spiselig, og de er "på linje" med den hvidbog, som regeringens ministre godkendte tidligere på måneden.
Samtidig har May mandag i parlamentet nægtet, at hendes plan for brexit skulle være død.
Godkendelsen af ændringerne til hvidbogen fik dog ikke debatten i parlamentet til at forstumme mandag.
Blandt de hårdeste kritikere var den konservative pro-EU politiker Anna Soubry, der i parlamentet sagde:
- Den eneste grund til, at regeringen har accepteret disse ændringer, er fordi, at den er bange for omkring 40 medlemmer af parlamentet, de hårdeste ingen-aftale brexiteers, som skulle være blevet afvist for lang tid siden, siger hun.
Mays hvidbog har allerede ført dramatik med sig i hendes parti.
To af Mays vigtige ministre valgte at forlade regeringen i protest mod planen.
De to ministre, som ville have et "hårdt brexit" med et klart brud med EU, var David Davis, der som brexitminister stod for forhandlingerne med EU.
Den anden var Boris Johnson, der var udenrigsminister og en af de mest markante fortalere for EU-modstanderne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned