May modtager Netanyahu med løftet pegefinger over demo-drab
Theresa May er bekymret over "tabet af palæstinensiske liv", siger hun til Benjamin Netanyahu under besøg i London. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Flere end 100 palæstinensere er blevet dræbt siden slutningen af marts, og det bekymrer Theresa May.
Da den britiske premierminister onsdag tog imod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lod Theresa May forstå, at hun er bekymret.
- Vi er bekymrede over tabet af palæstinensiske liv, siger Theresa May til Netanyahu, før de to skal tale sammen i London.
Den britiske regeringschef understreger, at Storbritannien respekterer Israels ret til selvforsvar.
Det var samme linje, som den britiske regering lagde i de urolige dage i maj, da mange palæstinensere blev dræbt og såret ved grænsen til Gazastriben.
Flere end 100 palæstinensere er blevet dræbt, siden ugentlige demonstrationer blev indledt 30. marts.
Det er ifølge May vigtigt, at der lægges en dæmper på situationen. Forhandlinger om en tostatsløsning, der har ligget på is siden 2014, skal tilbage på sporet, siger den britiske regeringschef.
Benjamin Netanyahu, der i øjeblikket er på en kort tur i flere europæiske hovedstader, skyder skylden på Hamas i Gazastriben.
- Jeg mener, at problemerne har rod i Hamas' grundliggende mål om at tilintetgøre Israel. Vi er ikke vidner til fredelig protest, siger Netanyahu.
Den israelske premierminister siger, at "Israel gør alt for at undgå ofre, og på samme tid skal vi beskytte israelske liv".
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie