McDonald's-restauranter genåbner i Moskva med nyt navn og logo
Der er stort set det samme på menuen, som McDonald's-restauranterne plejede at byde på. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
McDonald's forlod Rusland i midten af maj på grund af krigen. Søndag åbner kædens restauranter under nyt navn.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Søndag genåbner de første 15 fastfood-restauranter, som tidligere var en del af McDonald's, i Moskva under nyt ejerskab, med nyt logo og med et nyt navn.
Den nye kæde i Rusland, der erstatter McDonald's, får navnet "Vkusno & tochka".
Det oplyser den nye ejer af restauranterne forud for den stort anlagte genåbning søndag på et pressemøde.
Det nye navn kan oversættes til "Lækkert og intet andet" eller "Lækkert. Punktum."
Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Annonce
McDonald's er en af de mange vestlige virksomheder, der har trukket sig ud af Rusland som følge af landets invasion af Ukraine. Den amerikanske fastfoodkæde meddelte 16. maj, at den ville forlade Rusland.
Tre dage senere meddelte den russiske forretningsmand Aleksandr Govor, at han ville købe samtlige 850 restauranter i Rusland.
Det nye logo, der erstatter den gyldne måge, som normalt kendetegner McDonald's-restauranter verden over. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
- Jeg er ambitiøs og planlægger ikke bare at åbne de 850 restauranter, men også at åbne nye, siger han søndag ifølge AFP.
Forventningen er, at 200 restauranter er genåbnet i løbet af juni, og at samtlige 850 er genåbnet, før sommeren er forbi.
Den første af restauranterne åbner sine døre midt på dagen lokal tid på Pusjkin-pladsen i Moskva.
Selv om navnet, logoet og ejeren er ny, bliver det ikke en komplet anderledes oplevelse at træde ind på de restauranter, der afløser McDonald's.
Som del af salgsaftalen har Govor sagt ja til at beholde de ansatte i mindst to år, så ansigterne er de samme. Han siger søndag, at der er 51.000 ansatte.
Derudover er der stort set det samme på menuen, som McDonald's-restauranterne plejede at byde på.
Da McDonald's lukkede sine restauranter i midten af maj, blev det set som meget symbolsk for de øgede spændinger mellem Vesten og Rusland.
Selv om navnet, logoet og ejeren er ny, bliver det ikke en komplet anderledes oplevelse at træde ind på de restauranter, der afløser McDonald's. Som del af salgsaftalen har køberen sagt ja til at beholde de ansatte i mindst to år, så ansigterne er de samme. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
På samme vis blev det set som symbolsk og som et tegn på forandringer, da McDonald's åbnede sin første restaurant i Moskva på Pusjkin-pladsen for mere end 30 år siden.
Annonce
For en generation af russere repræsenterede McDonald's deres første glimt af kapitalisme og amerikansk kultur.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned