Medie: Delvis handelsaftale er klar mellem USA og Kina
Den amerikanske præsident var åbenlyst tilfreds med udviklingen i handelsforhandlingerne med Kina, da han fredag holdt pressemøde i Det Ovale Værelse. Foto: Yuri Gripas/Reuters
Yuri Gripas/Reuters
Vi har haft to dages produktive møder, siger USA's finansminister efter forhandlinger om handel med Kina.
USA's finansminister, Steven Mnuchin, siger på et pressemøde fredag, at han har haft to dages "produktive" forhandlinger om handel med en delegation fra Kinas regering.
Ifølge andre kilder skal der være indgået en delvis aftale om handel mellem parterne.
- Vi har haft to produktive dage med drøftelser, siger Mnuchin, en time før at Kinas vicepremierminister, Liu He, mødes med præsident Donald Trump.
- Vi vil fremsætte flere erklæringer, efter vi har haft mødet med præsidenten.
Ifølge finansmediet Bloomberg News har parterne indgået en delvis aftale om handel, som kan varsle en våbenhvile i den igangværende handelskrig.
Det kan lægge grunden for en bredere aftale, som kan blive underskrevet senere på året af præsident Donald Trump og Kinas præsident, Xi Jinping.
Bloombergs rapportering er uden henvisning til navngivne kilder.
Kina skal blandt andet være gået med til nogle indrømmelser på landbrugsvarer, mens USA vil bidrage ved at lette nogle af de højere toldsatser, der er sat i værk.
Den delvise aftale kan stadig blive ændret, skriver Bloomberg News og henviser til Donald Trumps møde senere fredag med Liu He, der er Kinas topforhandler.
Trump selv talte tidligere fredag positivt om forhandlingerne med den kinesiske delegation.
Handelsstriden mellem Kina og USA har allerede sat dybe spor i verdensøkonomien. Internationale organisationer har flere gange nedjusteret forventningen til den globale vækst i år og næste år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned