Medie: Vicejustitsminister forsøgte at afsætte Trump
Rod Rosenstein afviser en historie om, at han skulle have foreslået at lave hemmelige lydoptagelser af Trump.
USA's vicejustitsminister, Rod Rosenstein, afviser en historie i The New York Times, der handler om, at Rosenstein sidste år skulle have forsøgt at afsætte præsident Donald Trump.
Ifølge historien, som avisen bringer fredag, skulle Rod Rosenstein i maj sidste år have foreslået at lave hemmelige lydoptagelser af præsident Donald Trump for at afsløre, at han er uegnet til jobbet.
Vicejustitsministeren forsøgte angiveligt at rekruttere ministre, sådan at de kunne udløse den 25. tilføjelse i USA's forfatning. Den gør det muligt at afsætte en præsident, hvis præsidenten ikke kan varetage opgaven.
Rosenstein selv siger, at artiklen er "unøjagtig" og faktuel ukorrekt".
- Jeg vil ikke yderligere kommentere en historie baseret på anonyme kilder, der tydeligvis er forudindtaget imod justitsministeriet for at fremme deres egen personlige dagsorden.
- Men lad mig slå dette fast: På baggrund af mine personlige kontakter med præsidenten er der intet grundlag for at udløse den 25. tilføjelse, skriver han i en pressemeddelelse.
Rod Rosenstein og justitsministeriet nægter ikke udtalelserne direkte, men siger, at det drejede sig om sarkastiske kommentarer.
De faldt under samtaler og møder med andre embedsmænd i justitsministeriet og FBI, blot få uger efter at Rosenstein var blevet indsat i april 2017.
Ifølge The New York Times faldt udtalelserne, efter at Trump havde brugt et notat fra Rod Rosenstein som begrundelse for at fyre FBI-chef James Comey.
Kort tid efter offentliggørelsen af Rosensteins pressemeddelelse siger Trump under et vælgermøde i Missouri fredag aften lokal tid, at der arbejder nogle "fantastiske mennesker" i landets justitsministerium, men at der også er nogle "rigtig dårlige nogle".
- Der har længe lugtet i justitsministeriet.
- Men den stank skal vi nok komme af med, siger han.
Præsidenten nævner ingen navne, men det er velkendt, at han ligger i krig med sin justitsminister, Jeff Sessions.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned