Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, fordømmer det tidligere Sovjetunionen og kritiserer samtidig den tidligere leder Josef Stalin.
Den uventede og hidtil hårdeste kritik af det tidligere Sovjetunionen fra Medvedev kommer i et interview i avisen Isvestija fredag.
Medvedev siger lige ud, at Sovjetunionen var et "undertrykkende" styre, der forhindrede befolkningen i at have helt grundlæggende rettigheder og frihed og desuden forhindrede økonomien i at udvikle sig.
- Sovjetunionen var et kompliceret system. Men ærlig talt - styret var totalitært, siger Medvedev.
Også den tidligere diktator Josef Stalin bliver kraftigt fordømt.
- Stalin begik mange kriminelle handlinger mod sit eget folk. Der skete fremskridt under hans tid. Men alle hans forbrydelser kan aldrig tilgives, siger den russiske præsident i interviewet, der sker i forbindelse med, at Rusland søndag fejrer 65-års-dagen for sejren over Nazityskland i Anden Verdenskrig.
Medvedev og hans forgænger, Vladimir Putin, har hidtil kun sjældent og kun i vage vendinger kritiseret Sovjetsystemet og dets ledere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned