Merkel om Murens fald: Drømme kan gå i opfyldelse Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Markeringen af 25-årsdagen for Berlinmurens fald er i gang. I aften er der folkefest ved Brandenburger Tor.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den tyske forbundskansler Angela Merkel indledte markering af 25-årsdagen for Berlinmurens fald ved at lægge roser ved murmindesmærket ved Bernauer Strasse i den tyske hovedstad.
Mindesmærket er til ære for mere end 100.000 østtyskere, der forsøgte at flygte til Vesten, da der lige pludselig stod en mur og skilte øst fra vest i august 1961.
Ved markeringen i Bernauer Strasse deltog foruden Merkel Berlins overborgmester Klaus Wowereit og kulturminister Monika Grütters samt en gruppe diplomater og menneskerettighedsaktivister fra det tidligere Østtyskland.
- Murens fald har vist os: Drømme kan blive til sandhed. Intet behøver at forblive som det er, siger Angela Merkel.
- Denne frihedsdag vil blive en dag, hvor ofrene bliver husket. Vi kan ændre tingene til det bedre - det er beskeden fra Berlinmuren, siger Angela Merkel.
Annonce
Søndagens mindehøjtideligheder vil kulminere omkring klokken 19, når omkring 7000 lysende heliumballoner kaldet "frihedens balloner" sendes til vejrs i aftenhimlen over den tyske hovedstad.
Titusindvis af mennesker ventes i Berlins gader, når der er folkefest ved Brandenburger Tor, der begynder med musikalske indslag fra blandt andre Peter Gabriel og Die Fantastischen Vier.
Desuden vil Staatskapelle-symfoniorkestret spille Beethovens niende symfoni, der er blevet Europas uofficielle hymne for fred og samhørighed.
Merkel om Murens fald: Drømme kan gå i opfyldelse Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned