Merkel: Terrorfrygt må ikke føre til mistænkeliggørelse
26-årige Khulud Fidama fra Michigan demonstrerer mandag sammen med sin familie uden for Detroit Metropolitan lufthavnen, efter Trumps indrejseforbud er trådt i kraft. Foto: AP/Elaine Cromie
AP/Elaine Cromie
Trumps nye indrejseforbud er i strid med selve ånden i det internationale samarbejde, mener Angela Merkel.
Kampen mod terrorisme kan ikke retfærdiggøre, at man mistænker muslimer eller andre befolkningsgrupper over en bred kam.
Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i en kommentar til det indrejseforbud på 90 dage, USA's præsident, Donald Trump, har indført.
Hun tilføjer, at det er i strid med selve ånden i det internationale samarbejde, når Trump nægter indrejse til personer fra syv lande med en overvejende muslimsk befolkning.
- Den nødvendige og afgørende kamp mod terror kan ikke på nogen måde retfærdiggøre, at man retter en mistanke mod bestemte grupper af mennesker. I dette tilfælde personer med muslimsk tro eller af en bestemt oprindelse, siger Merkel.
- Efter min mening går det imod de grundlæggende principper inden for international flygtningehjælp og internationalt samarbejde, siger hun på en pressekonference i Berlin.
Merkel tilføjer, at de tyske myndigheder vil gøre, hvad de kan for de tyske statsborgere, der er ramt af indrejseforbuddet til USA. Det gælder især personer med dobbelt statsborgerskab.
- Vi er naturligvis i tæt kontakt med vores europæiske partnere om hele denne sag, siger kansleren.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie