Mette Frederiksen deltager i virtuelt topmøde om Ukraine-støtte
Det er Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, der er vært ved et virtuelt topmøde om støtte til Ukraine. Foto: Leon Neal/Reuters
Danmarks statsminister deltager i et virtuelt møde, som Storbritannien lørdag holder for flere landes ledere.
En stor gruppe af ledere fra omkring 25 lande er lørdag samlet til et virtuelt møde om støtte til Ukraine.
Det er Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, der er vært ved mødet.
Blandt deltagerne er Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, bekræfter Statsministeriet.
26 lande er repræsenteret ved mødet plus repræsentanter fra EU og Nato, oplyser den britiske premierministers kontor til BBC.
Foruden den danske statsminister gælder det blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den franske præsident, Emmanuel Macron.
Planen for mødet er at få landene til at skrive under på, at de står klar til at sikre en eventuel våbenhvile.
Forud for mødet anklagede Starmer ifølge Reuters Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at "forsinke fredssamtaler".
- Min fornemmelse er, at han før eller senere bliver nødt til at sætte sig ved bordet og deltage i seriøse diskussioner, siger Starmer følge mediet og tilføjer:
- Men vi kan ikke bare sidde og vente på, at det sker. Vi bliver nødt til at fortsætte med at presse og skubbe fremad og forberede os til fred. En fred, der vil være sikker og holdbar.
Der er endnu uvist, hvor langt tid lørdagens virtuelle topmøde vil vare, og om alle deltagere ved mødet får ordet, skriver BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned