Miljøfolk er begejstrede, mens japanske hvalfangere raser, efter at Japans regering fredag trak en flåde af hvalfangerskibe hjem fra farvande omkring Antarktisk.
Beslutningen kommer, efter at miljøaktivister i ugevis har gennemført aktioner mod de japanske hvalskibe og målrettet forsøgt at forhindre skibene i af fange hvaler i antarktisk farvand.
Japanske myndigheder hævder, at hvalfangsten sker af videnskabelige hensyn, men miljøfolk siger, at fiskeriet sker for at skaffe råvarer til japanske fiskemarkeder.
- Regeringen er tvunget til at indstille forskningen. Det sker af hensyn til besætningsmedlemmernes sikkerhed, siger landbrugs- og fiskeriminister Michihiko Kano.
Det er især medlemmer af den amerikanske miljøgruppe Sea Shepherd Conservation Society, der har fulgt den japanske hvalflåde og generet den så meget, at årets fangst ligger langt under det normale.
Hidtil er 172 hvaler dræbt af de japanske hvalfangere, men det er kun cirka en femtedel af det forventede.
- Det er en fantastisk nyhed. Vi vil dog følge de japanske skibe, indtil de vender tilbage mod nord, siger talsmand Paul Watson fra Sea Shepherd Conservation Society.
Direktør i Den Internationale Fond for Dyrevelfærd Patrick Ramage er ligeledes tilfreds med japanernes beslutning.
- Det er helt sikkert en god nyhed for hvaler og alle mennesker verden over, der bekymrer sig om hvaler, lyder det fra Ramage.
Japanerne gik efter at dræbe cirka 850 vågehvaler i denne sæson, der ifølge planen først skulle slutte i marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned