En tidligere leder af en amerikansk hedge fund, milliardæren Raj Rajaratnam, blev torsdag idømt 11 års fængsel for insiderhandel.
Fængselsdommer en er en af de hårdeste, der er afsagt nogensinde for insiderhandel.
Dommeren i sagen, Richard Holwell, fremhævede, at der ved strafudmålingen blev taget hensyn til Rajaratnams helbredsmæssige problemer. Anklagemyndigheden havde krævet milliardæren, som grundlagde Galleon Gruppen, idømt 19 og et halvt års fængsel.
Den 54-årige Rajaratnam, der er født på Sri Lanka, var direktør for hedgefonden, hvor han ved insiderhandel sammen med andre tjente millioner af dollar. Insiderhandlen gik ud over internetfirmaet Google, Hilton-hotelkæden og flere andre store virksomheder.
I alt 25 personer er blevet dømt i forbindelse med insiderhandlen.
Rajaratnam tjente ifølge anklagemyndigheden omkring 72 millioner dollar på ulovlige tips, hvor ansatte i de berørte foretagender blev pumpet for fortrolige oplysninger om økonomi og detaljer om fusioner. Han forværrede ifølge anklageren sin sag ved at være leder for en mere omfattende sammensværgelse.
Rajaratnam havde selv opbygget sin formue. Han blev fundet skyldig i 14 tilfælde af svindel og bedrageri i den omfattende sag, som har sendt chokbølger gennem Wall Street og hele hedgefond-industrien. I efterforskningen af sagen har FBI anvendt flere telefonaflytninger end i nogen anden undersøgelse af økonomisk kriminalitet. Telefonaflytninger bruges normalt mest i efterforskninger af mafia og narkokriminalitet.
Galleon-retssagen opfattes som en vigtig sejr for statsanklagemyndigheden i New York.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie