Den 41-årige gifte mor fra Kansas, Susan Bashir, lagde sag an mod sin arbejdsgiver for stødende og diskriminerende adfærd fra hendes overordnede, som begyndte, da hun konverterede til islam i 2005 - seks år efter hun startede med at arbejde for firmaet.
Siden Bashir begyndte at bære religiøs hovedbeklædning og deltage i fredagsbøn har hendes overordnede og kolleger blandt andet kaldt hende for "terrorist" og sagt til hende, at hun var på vej til helvede, siger Bashirs advokat Amy Coopman.
En af hendes overordnede forsøgte flere gange at tage kvindens hovedbeklædning og fornærmede hende for at bære den. Han beskyldes også for at have taget fysisk fat i kvinden for at flå hovedbeklædningen af hende, hedder det i anklageskriftet.
Ifølge Bashir blev hun som følge af hendes klage til firmaet over behandlingen fyret, men det mente juryen ikke grundlag for.
Til gengæld blev AT&T dømt til at betale fem millioner dollar i erstatning til kvinden for diskriminering.
Talsmand for AT&T Marty Richter siger, at firmaet vil appellere dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned