Mindst 20 er dræbt i moskeangreb i Nigeria
Mindst 20 mennesker er blevet dræbt, da bevæbnede mænd åbnede ild mod muslimske troende, netop som de forlod en moské i det nordlige Nigeria søndag, oplyser en lokal embedsmand.
Angrebet har fundet sted i en afsides landsby - Dogo Dawa - i delstaten Kaduna, siger Abdullahi Muhammad, den traditionelle regent og rådgiver i det lokale regeringsområde Birnin Gwari, der er nabo til landsbyen.
Endnu har ingen påtaget sig skylden for angrebet. Ligesom resten af det nordlige Nigeria er Kaduna plaget af et oprør, der ledes af den yderliggående muslimske sekt Boko Haram.
Sædvanligvis angriber den sikkerhedsstyrker, regeringsansatte eller kristne. Men i den senere tid har de også udset sig muslimske præster og moskeer som mål, særligt dem, der ikke følger deres egen hårde islamistiske linje.
Kaduna ligger også tæt på Nigerias oprørske "centrale bælte", hvor landets overvejende muslimske nord mødes med det overvejende kristne syd. Her er der spændinger om jord og etnicitet, hvilket hyppigt afstedkommer voldelige sammenstød.
Men Abdullahi siger, at angrebet efter al sandsynlighed er udført af en kriminel bande.
- Vi formoder, at der er tale om et gengældelsesangreb fra bevæbnede røvere, som har mistet nogle af deres medlemmer efter en nylig skudveksling med landsbyboere og hævnere, siger han og uddyber:
- Landsbyen har været terroriseret af en bevæbnet gruppe, der har opereret fra lejre i skoven. Disse mænd har primært angrebet landsbyer og trafikanter langs hovedvejen mellem Kaduna til Lagos.
Politikommissær Olufemi Adenaike i Kaduna bekræfter hændelsen, men oplyser ikke noget dødstal.
Det islamistiske oprør i det nordlige Nigeria og våben, der strømmer ind over grænsen fra naboerne på kanten af Sahara, har øget volden i regionen.
Væbnede røverier og lokale uenigheder, der udvikler sig til dræbende skudepisoder, er stadig mere almindelige.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned