Mindst 27 er døde i busulykke i Indonesien
Et sammenstød med en motorcykel fik en turistbus til at rulle rundt flere gange. Ofrene er primært indonesere.
Mindst 27 mennesker er omkommet og 16 andre kvæstet, efter at en bus er forulykket på øen Java i Indonesien.
Langt de fleste passagerer var indonesere, der kommer fra en anden del af Java. De var på vej til en varm kilde på øen, oplyser indonesisk politi.
Ulykken skete, da bussen ramte en motorcykel. Det skete samtidig med, at bussen var på vej ned ad en bakke, formentlig i høj fart.
Sammenstødet med motorcyklen fik bussen til at rulle rundt flere gange. Politiet siger, at man nu er i færd med at undersøge årsagen til ulykken. Mistanken retter sig mod bussens bremser, der muligvis ikke virkede, som de skulle.
Alle ofre fra bussen er bragt til et lokalt hospital, oplyser politiet.
- Vort kapel er fyldt op, vi kan ikke tage imod flere lig, siger en talsmand for hospitalet til den lokale tv-station Metro.
Trafikulykker er hyppige i Indonesien, hvor både tog og busser ofte er i dårlig stand og dårligt vedligeholdt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned