Samtidig melder en højtstående embedsmand fra Syriens Frie Hær om, at oppositionsstyrkerne i resten af landet er blevet beordret til at optrappe kampene mod Assad-regimets soldater.
Det skal ifølge embedsmanden ske for at aflaste Homs, som har været under voldsomt angreb de seneste 26 dage.
Syriske embedsmænd i Damaskus oplyste onsdag til journalister, at deres styrker er i færd med at "rense ud", og at aktionen ventedes at vare et par timer, rapporterer BBC. Aktivister i byen hævder derimod, at de har stået imod angrebet.
Det kom dog frem, at regimet onsdag aften havde indsat helikoptere i Baba Amro-distriktet. Helikopterne skød ifølge oprørerne på civile indbyggere.
Samtidig kunne eksplosioner høres overalt i Homs, og ved et fodboldstadion i udkanten af byen kom det ifølge aktivister til voldsomme kampe.
Det er yderst vanskeligt at få bekræftet oplysningerne fra Homs fra uafhængigt hold. På det seneste er flere udenlandske journalister, der har vovet sig ind i byen, blevet dræbt.
Uroen i Syrien - og ikke mindst i oprørsbyen Homs - er eskaleret den seneste tid. FN melder, at der lige nu ofte dør omkring 100 civile hver dag.
Samtidig siger verdensorganisationen, at langt over 7500 civile har mistet livet i oprøret. Imens kæmper nødhjælpsorganisationer for at få lov til at hjælpe de mange sårede og ikke mindst levere fødevarer og andre nødforsyninger til landets befolkning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned