Mindst fem dræbte i masseskyderi i amerikansk millionby
To gerningsmænd brød døren op til en bolig og dræbte fire kvinder og en mand. Motivet er ukendt.
Lokalpolitiet i Allegheny County i Pennsylvania har bekræftet, at mindst fem personer er dræbt og mindst to er sårede ved et masseskyderi i en forstad til byen Pittsburgh. Det skriver amerikanske medier.
Ifølge den lokale tv-station WPXI er der tale om fire kvinder og en mand, der er blevet skudt og dræbt i bydelen Wilkinsburg, der ligger omkring 15 kilometer fra Pittsburghs centrum.
Gerningsmændene er fortsat på fri fod.
- Jeg hørte mindst 20 skud, siger beboer i området Kayla Alexandra til WPXI.
Leder af drabsafdelingen i Allegheny County, Andrew Schurman, siger, at der er tale om "mindst" to gerningsmænd, og at motivet stadig er ukendt. Ifølge ham "bragede gerningsmændene ind og begyndte at skyde omkring sig".
Beboere i området er nu samlet på gaden, hvor der bliver sørget over ofrene, skriver WPXI.
Wilkinsburg er en lille bydel med 16.000 indbyggere. De fleste af dem er lavtlønnede.
Pittsburgh har sammenlagt 2,3 millioner indbyggere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned