Mindst otte er omkommet i brand i slumkvarter i Bangladesh
En brand i en havneby i Bangladesh har søndag krævet otte dødsofre. I 2013 mistede over 1100 personer livet, da en tekstilfabrik (foto) nær hovedstaden Dhaka styrtede sammen, få timer efter at de ansatte var mødt ind. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
Otte er omkommet og over 50 er kommet til skade, da der søndag udbrød brand i slumkvarter i havneby.
Mindst otte personer er søndag omkommet i en brand i et slumkvarter i havnebyen Chittagong i Bangladesh.
Over et halvt hundrede personer er kommet til skade som følge af flammerne, og godt 200 boliger er udbrændt.
Det oplyser politi- og brandfolk. Årsagen til branden menes at være en kortslutning i en elektrisk installation.
Brandfolk oplyser til det tyske nyhedsbureau dpa, at fire af de dræbte er i samme familie. De sidste fire har myndighederne ikke været i stand til at identificere.
Branden er angiveligt brudt ud klokken halv fire om natten og kan dermed have overrasket mange i deres seng.
Bangladesh er et fattigt land, hvor sikkerhedsregler sjældent bliver efterlevet, og ulykker dræber hundredvis af personer hvert år.
I 2013 omkom over 1100 ansatte på tekstilfabrikken Rana Plaza, da den nietagers høje bygning styrtede sammen og begravede de mange medarbejdere.
Vicepolitichef i Chittagong Elias Hossain har erklæret, at brandens årsag vil blive undersøgt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned