Mindst tre meldes ramt i to skyderier nær Salt Lake City
En person er dræbt og to andre er såret af skud i en forstad til Utahs hovedstad, tweeter det lokale politi.
En person er dræbt og to andre er såret af skud tirsdag eftermiddag lokal tid i den amerikanske delstat Utah.
Skyderiet fandt sted i en forstad til delstatens hovedstad, Salt Lake City. Det skriver det lokale politi i et tweet natten til onsdag dansk tid.
Politiet har endnu ikke identificeret de tre skudofre.
- Mistænkt(e) er ikke tilbageholdt. Efterforskning er i gang, tweeter politiet i forstaden West Valley City.
Avisen Salt Lake Lake Tribune skriver, at politiet er kaldt ud til to skyderier, der fandt sted med få minutters mellemrum.
Det andet skyderi skete i et område ved navn South Salt Lake cirka ti kilometer fra West Valley City.
Offeret, en 16- eller 17-årig dreng, blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand, siger polititalsmand Gary Keller til avisen.
Begge skyderier fandt sted efter klokken 16 tirsdag eftermiddag lokal tid.
Politiets efterforskere ved endnu ikke, om der er en forbindelse mellem de to hændelser.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned