Minister fra Mubaraks æra idømt syv års fængsel i Kairo
Tidligere minister og tidligere embedsmænd i Egypten er idømt fængsel for misbrug af offentlige midler.
En egyptisk domstol idømte lørdag en tidligere indenrigsminister, Habib el-Adly, som var med i en regering under den afsatte præsident Hosni Mubarak, syv års fængsel for korruption.
Adly, som i en årrække var leder af Egyptens frygtede interne sikkerhedsapparat, er fundet skyldig i misbrug af offentlige midler.
Den tidligere minister blev i 2014 frikendt sammen med Mubarak og seks rådgivere for anklager om at have givet ordre til drab på demonstranter under den folkelige opstand i landet i 2011.
To tidligere topembedsmænd fik ligesom Adly syv års fængsel. De skal desuden betale flere hundrede millioner kroner tilbage til den egyptiske stat.
Yderligere otte tidligere embedsmænd fik fængselsstraffe på mellem tre og fem år.
Den folkelige opstand mod Mubarak i 2011 varede nogle uger og førte til Mubaraks fald.
Den 88-årige Mubarak blev i sidste måned løsladt fra sit fængsel som en fri mand for første gang i seks år. Han har dog tilbragt det meste af tiden på et militærhospital, siden han blev anholdt i 2011.
Anklagerne mod Hosni Mubarak og hans egyptiske regime er seks år efter det arabiske forår næsten smuldret.
Mubarak blev i 2012 idømt fængsel på livstid for sin rolle i drabene, men en appeldomstol krævede to år senere, at sagen skulle gå om. Her blev anklagerne forkastet.
Cirka 850 demonstranter døde under den 18 dage lange opstand mod Mubaraks styre i 2011.
Mubaraks afgang førte til Egyptens første demokratiske valg.Her blev den islamistiske præsident Mohamed Mursi indsat.
Mursi sad dog kun et enkelt år, før hans styre blev afsat af daværende hærchef Abdel Fattah al-Sisi. Sisi har siddet som præsident siden 2014.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned