Libyens midlertidige magthavere har atter kontrol over ørkenbyen Bani Walid, siger landets forsvarsminister, der onsdag var på rundtur i byen.
Det sker to dage efter, at byen var præget af blodige sammenstød.
- Det problem, der opstod, er løst, siger forsvarsminister Osama Juili.
Kampene i Bani Walid tidligere på ugen kostede mindst fire mennesker livet og skabte fornyet frygt for en borgerkrig i Libyen.
Ifølge Juili var der tale om et "internt problem", og ikke - som oplyst mandag - kampe mellem Gaddafi-støtter og nogle af de oprørere, der i oktober sidste år hjalp med at styrte den nu afdøde diktator.
- Det var mellem to grupper af unge mænd, siger ministeren.
Tidligere på dagen rapporterede den britiske tv-station BBC, at Juili var i byen for at forhandle mellem stridende militser, og at overgangsregeringens soldater havde omringet byen, klar til at slå til, hvis forsvarsministerens mæglingsforsøg skulle mislykkes.
Bani Walid, der ligger 170 kilometer sydvest for hovedstaden Tripoli, var tidligere en af Muammar Gaddafis højborge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie