Ministerium advarer USA's diplomater mod rejser til Israel
Jerusalem er et meget konfliktfyldt politisk emne. Det er blandt andet fordi, byen indeholder nogle af de mest hellige steder for både muslimer, kristne og jøder. Foto: /ritzau/AP/Oded Balilty
/ritzau/AP/Oded Balilty/arkiv
Det er ventet, at Donald Trump i en tale onsdag aften dansk tid vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
USA's udenrigsministerium skriver i en instruks til alle amerikanske diplomater, at de bør undlade alle ikke-nødvendige rejser til Israel, Jerusalem og Vestbredden indtil 20. december.
Det fremgår ikke af instruksen, hvad der er årsag til advarslen.
Det er dog ventet, at USA's præsident, Donald Trump, trods stribevis af advarsler fra internationale ledere onsdag aften dansk tid vil anerkende byen Jerusalem som Israels hovedstad.
Ifølge internationale medier vil præsidenten i en tale annoncere, at USA's ambassade skal flyttes dertil fra Tel Aviv.
Det er en meget kontroversiel beslutning. Både israelerne og palæstinenserne gør krav på Jerusalem som deres hovedstad i en eventuel tostatsløsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned