- Det er ulykkeligt, at vi har mistet den ærede professor Saitoti og viceminister Orwa Ojode, siger vicepræsidenten.
Joshua Orwa Ojode var viceminister for national sikkerhed.
Den 66-årige Saitoti, der var kandidat til næste års valg som efterfølger for præsident Mwai Kibaki, var landets længst siddende vicepræsident.
Præsident Mwai Kibaki og premierminister Raila Odinga hylder Saitoti for at have spillet en central rolle i kampen mod den somaliske oprørsgruppe al-Shabaab, der beskyldes for at stå bag en række terrorangreb og bortførelser på kenyansk jord.
- Regeringen garanterer, at der vil blive gennemført en grundig undersøgelse af årsagen til styrtet, siger Odinga til journalister på ulykkesstedet.
Saitoti var på vej for at deltage i en religiøs ceremoni i den vestlige del af Kenya, da helikopteren af typen Eurocopter omkring kl. 08.30 styrtede ned i et skovområde i Ngong-højderne i nærheden af hovedstaden Nairobi.
Ud over de to ministre er to livvagter og helikopterens to piloter, hvoraf den ene er en kvinde, omkommet.
En journalist har på ulykkesstedet set seks lig, der var brændt til ukendelighed, blive bjærget fra det fuldstændigt ødelagte helikoptervrag.
To øjenvidner har forskellige udlægninger af, hvad der er sket. Den ene taler om, at helikopteren svævede og så ud som om, den vendte om, inden den styrtede ned.
Det andet vidne forklarer, at han har set helikopteren flyve meget lavt. Den styrtede meget pludseligt. Der hørtes en voldsom eksplosion, og så brød den i brand.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned