10 mænd fra Malta, der har lagt sag an mod tre katolske præster for pædofili, har bedt om et privat møde med pave Benedikt XVI.
De håber at få et møde i stand med paven, når han i weekenden besøger Malta.
Indtil videre har paven ikke talt direkte om den ny bølge af beskyldninger om sexmisbrug i den katolske kirke, der forfølger kirken i en lang række lande, heriblandt USA, Italien, Danmark og pavens hjemland Tyskland.
I Malta er der rapporteret om 45 tilfælde af sexmisbrug inden for kirken. Nogle af sagerne går tilbage til 1970'erne.
- Vi beder paven om at mødes med os nogle få minutter for at hjælpe os med at hele og komme over disse traumer, sagde Lawrence Grech, der er talsmand for de 10 mænd ved et pressemøde.
Grech understregede, at de ikke ønsker økonomisk erstatning, men kun retfærdighed.
Plakater, der annoncerer pavens besøg i Malta, er i den seneste tid blevet overmalet med billeder, der har relation til pædofili.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned