En mistænkelig pakke blev onsdag fundet på den amerikanske ambassade ved Vatikanet, oplyser det italienske politi. Specialenheder fra politiet er sendt til bygningen og er ved at undersøge pakkens indhold.
Politi og bomberyddere blev sat ind flere gange før jul, da der blev slået bombealarm ved en række udenlandske ambassader, heriblandt den danske. På Grækenlands ambassade demonterede bomberyddere en pakke med sprængstoffer kun få dage efter, at pakkebomber på Schweiz' og Chiles ambassader i Rom sårede to personer.
De angreb har en anarkistgruppe, der kalder sig Federazione Anachica Informale, taget skylden for. Alarmerne ved de øvrige ambassader viste sig at være falske. Det gjaldt også alarmen ved den danske ambassade, der blev udløst af en julegave i form af en indpakket flaske rødvin.
Italiensk politi har sammenlignet de seneste hændelser i Rom med en formodet anarkistisk sammensværgelse i Grækenland i sidste måned, hvor der blev sendt bomber til udenlandske ambassader i Athen og til europæiske toppolitikere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie