Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic vil fredag morgen for første gang blive stillet for en dommer ved FN's krigsforbrydertribunal i Haag.
- Den anklagede vil blive fremstillet 3. juni 2011 klokken 10, lyder det i en erklæring fra domstolen.
Efter at have tilbragt sin første nat bag tremmer i Holland, har 69-årige Mladic nu to dage til at forberede sig på sit første møde i retten.
- Jeg har ingen kommentarer om hans velbefindende, siger Nerma Jelacic, som er talskvinde for domstolen i Haag.
Hun siger også, at Mladic nu skal vælge en advokat, som kan bistå ham i retssagen, der ventes at vare mellem halvandet og to år.
Mladic, som var øverstkommanderende for de bosnisk-serbiske styrker under krigen i Bosnien, blev torsdag anholdt i en lille landsby i det nordøstlige Serbien.
I dagene efter sin anholdelse kæmpede Mladic for at undgå udlevering med henvisning til sit dårlige helbred.
Men serbiske dommere afviste anmodningen, og tirsdag blev en af verdens mest eftersøgte mænd fløjet til Haag efter 16 år på flugt.
Ratko Mladic er blandt andet tiltalt for folkedrab i forbindelse med massakren i Srebrenica i 1995, hvor 8000 mænd og drenge blev henrettet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned