Modstridende erklæringer om fred i Kijev
Ukraine skal senere i denne måned være vært for en amerikansk-ledet militærøvelse, oplyser polsk ministerium.
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, siger, at han håber en fredsproces for den urohærgede østlige del af landet begynder fredag i den hviderussiske hovedstad Minsk.
Han opfordrer i en erklæring landets politikere til at slutte op bag forhandlingerne.
- Jeg har et stærkt håb om, at fredsprocessen omsider vil begynde i Minsk fredag, siger han og tilføjer:
- Ukraines befolkning går fuldt ind for fred, mens politikerne ønsker at føre krig. Jeg ønsker at sige, at jeg ikke vil tillade dette, siger præsidenten.
I Minsk mødes repræsentanter for Ukraine, Rusland og OSCE.
Samtidig siger den ukrainske premierminister, at han forkaster de fredsforslag, som præsident Vladimir Putin har fremsat.
- De er et forsøg på at føre Vesten bag lyset forud for et Nato-topmøde og for undgå sanktioner, siger den ukrainske regeringsleder Arsenij Jatsenjuk, i en erklæring, der kom næsten samtidig med erklæringen fra præsidenten.
Jatsenjuk siger videre, at Putins virkelige plan er at ødelægge Ukraine og genskabe Sovjetunionen.
- Rusland har ignoreret eller brudt alle tidligere aftaler, fremhæver den ukrainske premierminister.
Ukraine skal senere i denne måned være vært for en amerikansk-ledet militærøvelse, oplyser Polens forsvarsministerium. Manøvren finder sted i dagene 13. til 26. september i landets vestlige regioner.
Der vil deltage soldater fra Storbritannien, Bulgarien, Estland, Tyskland, Litauen, Rumænien og partnerlandene Norge og Moldova. I Rusland kritiseres planerne, som en ledende russiske general, kalder "en provokation."
USA's præsident, Barack Obama, opfordrer Nato til at styrke Ukraines militær, og han siger, at alliancen må åbne døren for nye medlemslande for at imødegå, hvad han kalder russisk aggression.
- Nato må sende et utvetydigt budskab om støtte til Ukraine, siger den amerikanske leder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned