De seks tyske banker nedgraderes et enkelt trin fra A3 til A2. Det samme sker for tre banker i Østrig.
- Dagens vurdering sker, da der er øget risiko for chok som følge af gældskrisen i eurozonen, hedder det i erklæringen fra Moody's.
Ratingselskabet noterer sig, at bankernes evner til at klare yderlige tab er begrænsede.
Firmaet understreger dog, at udsigten for de tyske banker generelt ser stabil ud trods nedgraderingen af de seks banker.
Vurderingen fra Moody's kommer sideløbende med tiltagende uro i den internationale bank- og finansverden over udviklingen i Spanien.
Den spanske premierminister Mariano Rajoy advarede tirsdag om, at Spanien nu er ude i "ekstreme vanskeligheder". Udtalelsen kom samtidig med, at den spanske finansminister, Cristobal Montoro erkendte, at døren til det internationale lånemarked er ved at være lukket for Spanien.
Begge udtalelser satte på et nærmeste skræk i livet på den i forvejen nervøse bank- og finansverdens.
En vis afklaring ventes dog senere onsdag, når EU-Kommissionen kommer med et udspil til krisestyring i EU.
Desuden kommer Den Europæiske Centralbank, ECB, med en melding om, hvorvidt renten sænkes endnu engang.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned