En af de stigende stjerne i USA's Tea Party-bevægelse, Michele Bachmann, meldte sig mandag officielt til kapløbet om at blive nomineret til Republikanernes præsidentkandidat ved valget 2012.
Under en tale i sin fødeby, Waterloo i delstaten Iowa, meddelte den 55-årige Bachmann, at hun vil forsøge at blive USA's næste præsident, og at landet ikke har råd til yderligere fire år med præsident Barack Obamas økonomiske politik.
- Tag ikke fejl, Barack Obama får kun en enkelt præsidentperiode, sagde Bachmann, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Minnesota.
Bachmanns erklæring kommer samtidig med, at meningsmålinger giver hende stærk medvind i Iowa. En måling foretaget af avisen Des Moines Register viser, at Bachmann nu stort set
ligger side om side med den hidtidige favorit i kampen om de republikanske vælgeres gunst.
Bachmann
har opbakning fra 22 procent af vælgerne i Iowa, mens 23 procent peger på Mitt Romney som den republikanske kandidat, der skal udfordre Obama ved næste års præsidentvalg.
Iowa er en vigtig stat for de republikanere, der vil gøre sig håb om at blive partiets præsidentkandidat. Det er her, primærvalget indledes i februar.
Hvis en kandidat klarer sig godt i Iowa, kan det styrke ham eller hende i de øvrige stater - som det skete for Obama ved de demokratiske primærvalg i 2008.
Bachmann er en fremtrædende skikkelse i den såkaldte Tea Party-bevægelse, som består af nogle af Det Republikanske Partis mere højreorienterede medlemmer.
Hun er samtidig mor til fem børn - Lucas, Harrison, Elisa, Caroline og Sophia. Sammen med sin mand, har hun desuden åbnet familiens hjem i Minnesota for piger med spiseforstyrrelser. Hidtil har familien Bachmann givet husly til 23 plejebørn, der har lidt af spisevægring.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned